HVAD ER FNAT?
- Fnat (scabies) er en hudsygdom, som skyldes scabiesmider (fnatmider), der graver gange i huden og lægger æg
- Fnat er stærkt kløende
- De fleste får kløende røde prikker, af og til små blærer – især på fingre og hænder
- Fnatmider overføres fra person til person ved tæt kropskontakt
- Udslættet og kløen skyldes en allergisk reaktion mod miden og dens affaldsprodukter
BEHANDLING:
Når lægen / sygeplejersken har stillet diagnosen fnat, er det rigtig vigtigt, at komme i gang med behandling af alle i husstanden/ andre tætte kontakter.
Ligeledes skal der foretages grundig rengøring.
Hvis ikke man følger vejledningerne grundigt, er der stor risiko for, at behandlingen ikke virker.
NIX-creme:
Førstevalgsbehandlingen mod fnat er Nix-creme.
Der vil blive lavet recept på dette til alle i husstanden.
Se dette link fra hudafdelingen på OUH, hvor den korrekte anvendelse af NIX er beskrevet:
Tablet Scatol:
Ved tilbagefald af fnat eller hos patienter, som har svært ved at gennemføre behandling med Nix-creme, kan der i stedet anvendes behandling med tablet Scatol.
Denne behandling er sandsynligvis mere effektiv, men desværre også en del dyrere end Nix creme.
Ved brug af tablet Scatol vil der blive lavet recept med udregning af den præcise dosis ud fra hver enkelt familiemedlems vægt.
Se dette link fra hudafdelingen på OUH, hvor den korrekte anvendelse af tablet Scatol er beskrevet:
Kilder: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hud/sygdomme/kloeende-lidelser/fnat/